Danmarks førende digitale event IWDK får ny operatør

Vi har brug for fora, hvor vi kan diskutere alle digitaliseringens dilemmaer. Det er dét IWDK handler om, så mennesker fra alle hjørner og kanter af samfundet kan deltage i debatten om, hvordan vores digitale fremtid skal se ud.

- Jacob Bundsgaard, borgmester, Aarhus Kommune

Pressemeddelelse, 4. september 2020

Det bliver den kommende landsdækkende digitale klynge, DigitalLead, der de næste fire år står i spidsen som operatør for Danmarks førende digitale festival, IWDK (Internet Week Denmark).

Efter at IWDK i 2020 som så mange andre større begivenheder måtte aflyses på grund af Corona-krisen, fortsætter den digitale festival i 2021 med en ny operatør bag roret, nemlig DigitalLead, der med en solid partnerkreds i ryggen arbejder for at forbinde hele det digitale Danmark.

Festivalen, der har været afholdt siden 2014 og blev startet som et led i Smart Aarhus satsningen, skal nu drives med DigitalLead som operatør i de kommende fire år (2021-2024).

DigitalLead er skabt i et tæt partnerskab mellem de erfarne digitale erhvervsklynger BrainsBusiness og it-forum i samarbejde med samtlige danske universiteter AAU, AU, DTU, ITU, SDU, KU og CBS samt GTS-institutterne Alexandra Instituttet og Force Technology. IWDK får dermed en landsdækkende og videnstung operatør, der forventes at kunne løfte festivalen til nye højder.

I 2021 har IWDK fokus på emnet ” Trust and Tech – Today and Tomorrow” . Det gør IWDK til stedet hvor man diskuterer de store muligheder i og skyggesiderne ved den digitale udvikling. IWDK handler om alt fra nye forretningsmodeller, til hvordan man skaber digital tryghed i hverdagen. 

Borgmester Jacob Bundsgaard siger om IWDK: 

”Vi har brug for fora, hvor vi kan diskutere alle digitaliseringens dilemmaer. Det er dét IWDK handler om, så mennesker fra alle hjørner og kanter af samfundet kan deltage i debatten om, hvordan vores digitale fremtid skal se ud. Vi bliver alle berørt af den teknologiske udvikling, og vi skal alle have mulighed for at påvirke den. Jeg glæder mig til samarbejdet med DigitalLead og håber, vi sammen kan tage IWDK til nye højder.” 

Hos DigitalLead ser regionaldirektør i Aarhus Bo Sejer Frandsen frem til at stå i spidsen for Danmarks digitale folkemøde, som IWDK også kaldes: 

”Formålet med IWDK er at skabe en festival, der understøtter og bidrager til videreudvikling af Danmarks digitale førerposition. Der er et tæt sammenfald mellem det overordnede formål for DigitalLead som landets kommende klyngeorgansiation for digitale teknologier, og derfor er vi rigtig glade for at have fået tildelt operatørrollen for IWDK”, siger Bo Sejer Frandsen. 

For mere information, kontakt:

Louise Overgaard

Business Development Manager

+45 51 57 67 96

lo@digitallead.dk

Digital Lead - Logo

CVR-nummer:
41353090

   


Niels Jernes Vej 10

9220 Aalborg Ø

Tlf. +45 2077 1637

aalborg@digitallead.dk


Åbogade 15

8200 Aarhus N

Tlf. +45 2276 4421

aarhus@digitallead.dk


c/o ITU

Rued Langgaards Vej 7

2300, København S

Tlf. +45 3162 1315

kbh@digitallead.dk