Den digitale undergrund

Projektet "Den Digitale Undergrund" handler om at undersøge værdien ved at indsamle og dele 3D ledningsoplysninger på tværs af aktører i forsynings- og anlægsbranchen. Projektet tager udgangspunkt i LE34’s teknologi (SmartSurvey) til nemt at opmåle åbne ledningsgrave i 3D med video fra mobiltelefon. Ved at sammenkoble offentlige og leverandørgivne data med avancerede teknologier som kunstig intelligens (AI) og Augmented Reality (AR), har projektkonsortiet AAU, LE34, Novafos, Aarhus Vand med flere forsynings- og entreprenørselskaber til hensigt at skabe en fælles platform, der sammenstiller og visualiserer den underjordiske infrastruktur, så eksisterende (og ofte forældede) ledningsdata fra det nationale Ledningsejerregister kan valideres på en unik og intuitiv måde. Med dette projekt har AAU & LE34 ikke kun gjort det usynlige synligt for de professionelle aktører, men har også vist, hvordan en dybere forståelse af data kan lede til mere effektive og bæredygtige løsninger.

Projektet har i november 2023 vundet Grunddataprisen, fordi det demonstrerer potentialet i at udnytte offentlige data til at skabe værdi for både samfundet og erhvervslivet. Grunddataprisen, indstiftet af IT-branchen og Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, anerkender virksomheder, der udnytter grunddata til at skabe innovative digitale løsninger. LE34’s projekt vandt denne prestigefyldte pris i skarp konkurrence, og det er et tydeligt bevis på projektets innovation, potentiale og værdi.

Projektet er en bekræftelse på, at når forskere, virksomheder og offentlige institutioner kommer sammen med en fælles vision løsninger, der flytter grænserne for, hvad der er muligt med digital teknologi og data. Det er denne form for innovation og samarbejde, der vil drive Danmarks digitale transformation fremad, og fortsat positionere os som førende inden for anvendelse af digital teknologi og data til at tackle samfundsmæssige udfordringer.

Projektkonsortium

  • AAU
  • LE34 A7S

Entreprenører:

  • Nordkysten Entreprenørfirma
  • VAM
  • ARKIL

Forsyninger:

  • Gentofte-Gladsaxe Forsyning
  • Kredsløb

Projektet er medfinansieret af 

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og 

Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

Projektet har i november 2023 vundet Grunddataprisen, fordi det demonstrerer potentialet i at udnytte offentlige data til at skabe værdi for både samfundet og erhvervslivet.

For mere information

LinkedIn logo Sidsel Skovborg

Sidsel Skovborg

Senior Innovation Manager
+45 30 76 71 13
sis|digitallead.dk